Bekæmp skadedyr - giftfrit og hyggeligt

Skadedyr skal bekæmpes uden gift - især i en køkkenhave. Og med lidt skolebiologi i baghånden kan det ske på en hyggelig og økologisk måde.

Flyvende havehjælp

I slutningen af sommeren havde jeg gjort mig en del erfaringer med skadedyr. Blandt andet havde jeg en del snegle og biller, som jeg gerne så færre af næste år.

Derfor gik ungerne og jeg i gang med at save nogle gamle paller op, og lave fuglehuse af dem.

Og vi har brugt vinteren på at hygge i værkstedet og banke en masse fuglehuse sammen, som allerede nu er besøgt af musvitter og skovspurve, som lystige hopper ud og ind af husene.

Og med lidt held bliver de boende, for ynglende musvitter og skovspurve har en glubsk appetit på insekter og smådyr.

Og jeg stiller gerne boliger til rådighed for fugle, der hjælper til i haven.

Hvorfor højdbede kun skal være en armslængde

Min have bygger på højbede-ideen. Desværre tænke jeg ikke mig om, da jeg bygge de første. Første regel lyder nemlig: Kun en armslængde brede. Læs med og se hvorfor. 

Pænt ser det ud, men ukrudtet lurer

 
Højbede er smarte - ikke blot fordi de letter arbejdsstillingen, men fordi de benytter nogle principper, som på sigt at gøre køkkenhaven langt mere ydende og betydelig mindre tidskrævende.

Højbed er dybdebed

Hvis man har lavet sit højbed korrekt, så er jorden løsnet i to-tre spadestiks dybde. Hvilket betyder, at planten uden besvær kan sende sine rødder langt ned i jorden.

Et stort rod net betyder større og kraftigere planter, som ikke er i fare for at mangle vand eller næring. Samtidig kan planterne sættes meget tættere end i en traditionel rækkebaseret have.

Alt i alt betyder det flere og større afgrøder.

Kun en armslængde bred

Men ... ovenstående forudsætter, at højbedet ikke er mere end en armslængde bred.

Fordi den løse jord er så vigtig, kan vi ikke trampe rundt i højbedet. Og det er heller ikke en mulighed at bruge traditionelle haveredskaber til at lue ukrudt med, fordi planterne er sat meget tættere.

Men det er ikke et problem så længde vi kan bruge hænderne. I den løse jord er ukrudt meget let at bekæmpe og hen ad sommeren vil plantene stå så tæt, at de bortskygger enhver ukrudt.

Men jeg da jeg byggede mine første højbed tænkte jeg slet ikke så langt, og derfor er bedet groet til i ukrudt, som jeg har meget svært ved at bekæmpe.

Så det skal desværre bygges om til efteråret.  

Hvidløgshøsten i juni

Min såkalender siger, at hvidløg skal høstes i slutningen af juli. Men jeg er et utålmodig menneske og hev dem op forleden. Og se hvor finde de er.

Hvidløg i juni.

Året første høst blev mine hvidløg. Og se lige hvor fine de er allerede i begyndelsen af juni.

Muligvis ville det have gavnet at lade dem være i jorden længere, som såkalenderen anbefalede, men jeg skulle bruge jordstykket til mine kommende sukkermajs.

Jeg har også plantet hvidløg omkring mine jordbær, men de bliver i jorden indtil jordbærrene er høstet. 

Tørres koldt og mørkt

Alt i alt har jeg lige omkring 100 hvidløg, og derfor skal de fleste tørres, så de kan holde sig.

Jeg har læst mig til, at det bedst gøres ved at tørre dem i et koldt og tørt rum. I hvert fald skulle ens varme køkken være noget af det værste for løg, der i så fald ville rådne inden for kort tid.

Derfor valgte jeg at flette dem og hænge dem i kælderen. Det har virket fint indtil nu - kælderen, altså. Fletningen blev desværre ikke noget at skrive hjem om.

Hvordan opbevarer I jeres løg? 

Sæt tomaterne i bur

Det er pludselig blevet tomattid. Men tomater er nogle vildbasser at holde styr på. I år har jeg dog fundet en løsning - tomaterne skal i bur.

Tomater i bur

Sidste år havde jeg plantet frilandstomater, og det var en stor succes. Problemet var blot, at planterne blev så store, at jeg mistede en del tomater ved, at planterne ikke kunne bære frugterne.

Samtidig stod planter vind og skæv, og selv om de bar masser af frugt, så lignede de noget fra et overdrev. Det var ikke tilfredsstillende - heller ikke selv om mit mål med haven er selvforsyning.

Sæt tomaterne i bur

En rest trådhegn

I år sætter jeg tomaterne i bur. Med en rest trådhegn har jeg lavet en håndfuld "bure", som planterne voksen indeni.

Ideen er så, at de kommer til at virke som stillads for planterne, når de bærer frugt. Det bliver med andre ord slut med besværlig opbinding på bambuspinde.

Samtidig vil jeg dyrke tomaterne i minidrivhus. Og da mine minidrivhuse er kun 40 cm høje, må planterne ikke blive for høje. 

Burene passer derfor til højden af mine minidrivhuset, så jeg let kan klippe planten til, når det bliver aktuelt.

Nu tænker du måske, at det er en frygtelig skam at holde en god tomatplante nede. Planen er dog at have flere lave planter, som tilgengæld får lov til at sætte al den frugt de vil, men uden at skære sideskuddene af.


Jeg er temmelig sikker på, at det nok skal lykkes. Og lige nu går jeg og overvejer at gøre det samme med auberginer og peberfrugt.

Flere afgrøder med optimeret såmønster

De traditionelle rækker er gode til ukrudtsbekæmpelse, men udnytter ikke pladsen optimalt. På et højbed kan du få op til 25 % flere afgrøder ved at ændre såmønster. 

Højbedet kræver andre principper end alm. køkkenhave

Kender man lidt til dansk landbrugshistorie, så ved man, at ideen med at så i lange rækker ikke er så frygtelig gammel. Men dengang var den banebrydende og lettede bøndernes kamp mod ukrudtet betydeligt.

Med rækkernes gode afstand kunne man bekvemt gå med et hakkejern og komme alskens ukrudt til livs. En smart løsning - især, når der var rigeligt med plads til at dyrke på.

Mange fordele med sekskanter

For os højbedsdyrkere er situationen lidt anderledes. Højbedet bruger det vertikale princip om, at planterne danner dybere rødder, når jorden er løs.

Tilnærmede hexagoner

Derfor kan planterne stå tættere uden at hæmme væksten hos naboplanten.Tætte planter bortskygger desuden ukrudtet og holder udtørringen af bedet nede.

Herudover fjernes ukrudt i den løse jord typisk med hænderne og ikke vha. et hakke- eller lugejern.

Rækkerne er med andre ord langt fra den optimale løsning for os.

Her er sekskant-mønstret langt bedre.

Sekskanter i teorien - ruder i praksis

For de helt nørdede bruges en trekant skabelon fx udskåret i pap.

Skabelonens størrelse passer med den anbefalede afstand mellem enkeltplanterne - som i øvrigt ofte er mindre i et højbed.

Jeg er langt fra så tålmodig, så jeg lægger et hønsenet over bedet og prikker hullerne i noget, der minder om et rude-mønster i stedet. Resultatet er nogenlunde det samme, men langt hurtigere i praksis.

Herefter lægges frøene i hullerne og tildækkes med en rive.

Jeg har tidligere haft stor succes med ovenstående og anbefaler virkelig at prøve ideen ad.

Hvad tænker I?  

April er ærtetid - havens bedste ven

Foråret er helt bestemt kommet til landet - og så meget, at jeg tør trodse risikoen for nattefrost og plante ærter udendørs allerede nu. Og ærten er haveejerens allerbedste ven, men hvorfor mon`?

Ærteris-klip og forårssol

Jeg er sikker på, at alle jer læsere af bloggen her er i fuld flor med egen have nu. Det både lyder og dufter af forår udenfor - og jeg har været så heldig at rende ind i humlebier, citronsommerfugl og et enkelt skravl af en dræbersnegl (som fluks blev klippet over).

Ærteris af lindekviste

Selv om der er risiko for nattefrost, så plantede jeg alle mine forkultiverede ærteplanter ud her i weekenden. Og det var store planter med fine lange rødder. Du husker sikkert rodtrænerne, som jeg skrev om sidst, ikke?

For at helgardere mig, så såede jeg også nye ærter ved siden af de forkultiverede. Det burde give mig en løbende høst af ærter hen af sommeren.

Ærter - havens bedste ven

Bælgplanterne (Leguminosae) har en rigtig fin egenskab, som gør dem meget velegnede til at plante i et bed, hvor der tidligere har været kartofler.

De binder nemlig kvælstof i deres rødder. Det betyder først og fremmest, at det er en meget proteinrig afgrøde, men også, at den forsyner jorden med kvælstof til nytte for næste afgrøde. Noget som jorden helt sikkert behøver efter de kvælstof-hungrende kartofler.

Alene af den årsag bør man have bælgplanter på alt ledig jord - og kan bruge den som grøntgødning i efteråret.

Og frøene behøver man aldrig bekymre sig om. Lad blot et par bælgtunge ærteplanter tørre, så har du mere end rigelig til eget brug det kommende år.

Lav dine egne rodtrænere

Rodtrænere er genial måde at forspire planter på og et mere skånsomt alternativ til de traditionelle såkasser. Her er en fiks måde at lave dine egne rodtrænere på uden det koster dig noget som helst.

Det rene børnearbejde

Jeg er fuld gang med at forkultivere planter til min køkkenhave. Desværre er det ikke gået ubetinget godt.

Flere af planterne har ikke haft specielt godt af at blive omplantet og et par af mine auberginer har ikke kunne tåle at være i et minidrivhus.

Og det fik mig til at overveje at forspire på en anden måde fremover.

Rodtrænere - vuggestue til spæde planter

Ideen med rodtrænere er at skabe et stærkt og stort rodnet inden planten skal omplantes. Samtidig graves planten ikke op af jorden, men plantes som den er - blot et andet sted.

Jeg fandt flere fine rodtrænere eller root trainers, som de hedder på engelsk, på nettet men synes de var for dyre. Derfor kom jeg på den geniale ide at lave dem selv af papruller.

Rodtrænere - ganske gratis

Kort og godt fyldes paprullen med såjord og frøet sås direkte oveni.

De jordfyldte rullerne sættes i en vandtæt kasse og vandes fra bunden af. Herefter suger rullerne vandet og fugter jorden. Og planten udvikler efterhånden fine lange rødder præcis som vi ønsker.

Det smarte er, at paprullerne er nedbrydelige i jorden og kan derfor graves ned med den pågældende plante, når vi synes, at den er klar til det. Vi behøver ikke omplante den og beskadiger hverken plante eller rødder.

Smart, ikke?