April er ærtetid - havens bedste ven

Foråret er helt bestemt kommet til landet - og så meget, at jeg tør trodse risikoen for nattefrost og plante ærter udendørs allerede nu. Og ærten er haveejerens allerbedste ven, men hvorfor mon`?

Ærteris-klip og forårssol

Jeg er sikker på, at alle jer læsere af bloggen her er i fuld flor med egen have nu. Det både lyder og dufter af forår udenfor - og jeg har været så heldig at rende ind i humlebier, citronsommerfugl og et enkelt skravl af en dræbersnegl (som fluks blev klippet over).

Ærteris af lindekviste

Selv om der er risiko for nattefrost, så plantede jeg alle mine forkultiverede ærteplanter ud her i weekenden. Og det var store planter med fine lange rødder. Du husker sikkert rodtrænerne, som jeg skrev om sidst, ikke?

For at helgardere mig, så såede jeg også nye ærter ved siden af de forkultiverede. Det burde give mig en løbende høst af ærter hen af sommeren.

Ærter - havens bedste ven

Bælgplanterne (Leguminosae) har en rigtig fin egenskab, som gør dem meget velegnede til at plante i et bed, hvor der tidligere har været kartofler.

De binder nemlig kvælstof i deres rødder. Det betyder først og fremmest, at det er en meget proteinrig afgrøde, men også, at den forsyner jorden med kvælstof til nytte for næste afgrøde. Noget som jorden helt sikkert behøver efter de kvælstof-hungrende kartofler.

Alene af den årsag bør man have bælgplanter på alt ledig jord - og kan bruge den som grøntgødning i efteråret.

Og frøene behøver man aldrig bekymre sig om. Lad blot et par bælgtunge ærteplanter tørre, så har du mere end rigelig til eget brug det kommende år.

Ud med komposten

 God kompost er livsnerven i enhver køkkenhave. Derfor skal komposten ud, så snart det er muligt. I dag tømte jeg min kompostbunke og gravede den mere eller mindre omsatte kompost ned i bedene.

Nedgravning af kompost

Sneen er væk. Det er ikke skyggen tilbage af hvidt i haven, og det kommer altid bag på mig, hvor hurtig årstiderne skifter. Og i det forårsagtige vejr besluttede jeg mig for at køre kompost ud i bedene.

Kompost til kartoflerne

Varmkompostering er bedst

Strengt taget er det bedst med kompost, der er næsten omsat. Det vil sige denne her jordbundsduftende sorte jord.

Allerbedst, hvis komposten er varmkomposteret, så er sygdomme og ukrudtsfrø helt uskadeliggjort af varmen.

Desværre har frosten fuldstændig ødelagt ideen om varmkompostering for mit vedkommende. Komposten er begyndt at lugte og min beholder er ved at flyde over med køkkenaffald, og derfor skulle der gøres noget.

Gammeldags manér

Svaret var god gammeldags nedgravning. Frem med greben og trillebøren og ud med køkkenaffaldet.

Slutresultatet skal nok blive det samme - blot det gøres i god tid, så mikroorganismerne har tid til at omsætte affaldet til gavn for planterne.

Og især mit kommende kartoffelbed fik en god mængde. Og jeg håber, at kartoflerne kommer til at sprøjte op af jorden i lutter taknemmelighed. 

Februar er kartoffeltid

Det kribler i fingrene for at komme igang med haven. Heldigvis begynder, der at komme opgaver, som vi kan kaste os over. Spiring af kartoflerne er én af dem og sådan har jeg grebet den klassiske kunst an. 

Læggekartofler klar til forspiring

 Det er god latin at forspire kartofler, men jeg er sikker på, at det sagtens kunne lade sig gøre ved bare at pumble dem ned i en hul i stedet. Hvordan skulle kartoffelplanten eller selv gøre det?

Forspiring giver tilgengæld tidlige kartofler, og dét er jeg meget interesseret i. Og derfor tør derfor ikke satse
på andet end forspiring.

Køligt og dunkelt

Jeg har læst mig til, at kartoflerne skal lægge et køligt sted med spredt lys. Og selvfølgelig skal man være utrolig opmærksom på, at kartoflerne ikke er beskadiget på nogen vis. Ellers får man bare en bakke rådne kartoffelrester.

Derfor lægger jeg mine kartofler i gamle frugtkasser beklædt med aviser. Og så stabler jeg kasserne i vores kaninbur, som er under et halvtag udenfor huset.

Jeg har til tider været bekymret for om der ville blive for koldt, men det går ganske fint. Lige nu er der kommet små faste spirer og de skulle gerne være parat til lægning, når jeg ser ukrudtet begynde at pible frem.

Købe læggekartofler eller ej

Jeg har samlet grønne og spirede kartofler fra vores spisekartofler de sidste måneder. Og selv om det nok ikke er en ubetinget god ide at bruge spisekartofler som læggekartofler, så satser jeg på dem.

Jeg har dog været opmærksom på at samle ind af de kartoffelarter, der har en god resistens mod skimmel og skurv. Så mon ikke det går, alligevel?