April er ærtetid - havens bedste ven

Foråret er helt bestemt kommet til landet - og så meget, at jeg tør trodse risikoen for nattefrost og plante ærter udendørs allerede nu. Og ærten er haveejerens allerbedste ven, men hvorfor mon`?

Ærteris-klip og forårssol

Jeg er sikker på, at alle jer læsere af bloggen her er i fuld flor med egen have nu. Det både lyder og dufter af forår udenfor - og jeg har været så heldig at rende ind i humlebier, citronsommerfugl og et enkelt skravl af en dræbersnegl (som fluks blev klippet over).

Ærteris af lindekviste

Selv om der er risiko for nattefrost, så plantede jeg alle mine forkultiverede ærteplanter ud her i weekenden. Og det var store planter med fine lange rødder. Du husker sikkert rodtrænerne, som jeg skrev om sidst, ikke?

For at helgardere mig, så såede jeg også nye ærter ved siden af de forkultiverede. Det burde give mig en løbende høst af ærter hen af sommeren.

Ærter - havens bedste ven

Bælgplanterne (Leguminosae) har en rigtig fin egenskab, som gør dem meget velegnede til at plante i et bed, hvor der tidligere har været kartofler.

De binder nemlig kvælstof i deres rødder. Det betyder først og fremmest, at det er en meget proteinrig afgrøde, men også, at den forsyner jorden med kvælstof til nytte for næste afgrøde. Noget som jorden helt sikkert behøver efter de kvælstof-hungrende kartofler.

Alene af den årsag bør man have bælgplanter på alt ledig jord - og kan bruge den som grøntgødning i efteråret.

Og frøene behøver man aldrig bekymre sig om. Lad blot et par bælgtunge ærteplanter tørre, så har du mere end rigelig til eget brug det kommende år.