fredag den 21. februar 2014

Snyd dig til lun jord

Udover lys og vand, så er planterne afhængige af varme. Ingen gider kolde fødder, og derfor betaler det sig at vente med at så til, at jorden har en vis temperatur. Men vi kan snyde os til en varmere jord. 
Nygravet og overdækket højbed.

Drivhusejere har vidst det her længe. Altså tricket med at skabe et mikroklima, som er varmere end omgivelserne udenfor, så planterne kan få en turbostart. Og de gør det naturligvis inden i drivhuset bag glasset.

Os højbeds-ejere kan gøre noget lignende med plastik.

Varme højbed

Det lader sig også gøre på højbedet. Højbedet i sig selv varmes hurtigere op end jorden omkring det.
Dels pga. højden, som rammes af mere lys og dels pga. af den mørke farve, som "suger" mere varme til sig.

Det er egentlig samme princip, som skovmyrerne bruger, når de snedigt placerer deres myretue skovbunden.

Minidrivhus til opvarmning af jorden
Overdæk bedet med plastik

Vi kan overdække højbedene med en eller anden form for plastik. Måske har du en gennemsigtig presenning eller noget afdækningsplastik. Og begge dele kan snildt bruges.

Husk at stikke huller til regnvandet.

Hvis du har minidrivhuse er de også glimrende. Frem med dem, så hurtigt du kan. Jo, længere de kan stå fremme desto hurtigere varmes jorden op.

Og hvis vi er rigtig heldige kan vi snyde os til en ekstra måned. Og det er bestemt ikke ringe i vores tempererede klima.  

I slutningen af sommeren kan vi bruge samme trick - blot til at holde på varmen.







onsdag den 19. februar 2014

Ud med komposten

 God kompost er livsnerven i enhver køkkenhave. Derfor skal komposten ud, så snart det er muligt. I dag tømte jeg min kompostbunke og gravede den mere eller mindre omsatte kompost ned i bedene.
Nedgravning af kompost

Sneen er væk. Det er ikke skyggen tilbage af hvidt i haven, og det kommer altid bag på mig, hvor hurtig årstiderne skifter. Og i det forårsagtige vejr besluttede jeg mig for at køre kompost ud i bedene.

Kompost til kartoflerne
Varmkompostering er bedst

Strengt taget er det bedst med kompost, der er næsten omsat. Det vil sige denne her jordbundsduftende sorte jord.

Allerbedst, hvis komposten er varmkomposteret, så er sygdomme og ukrudtsfrø helt uskadeliggjort af varmen.

Desværre har frosten fuldstændig ødelagt ideen om varmkompostering for mit vedkommende. Komposten er begyndt at lugte og min beholder er ved at flyde over med køkkenaffald, og derfor skulle der gøres noget.

Gammeldags manér

Svaret var god gammeldags nedgravning. Frem med greben og trillebøren og ud med køkkenaffaldet.

Slutresultatet skal nok blive det samme - blot det gøres i god tid, så mikroorganismerne har tid til at omsætte affaldet til gavn for planterne.

Og især mit kommende kartoffelbed fik en god mængde. Og jeg håber, at kartoflerne kommer til at sprøjte op af jorden i lutter taknemmelighed. 

onsdag den 12. februar 2014

Februar er kartoffeltid

Det kribler i fingrene for at komme igang med haven. Heldigvis begynder, der at komme opgaver, som vi kan kaste os over. Spiring af kartoflerne er én af dem og sådan har jeg grebet den klassiske kunst an. 
Læggekartofler klar til forspiring
 Det er god latin at forspire kartofler, men jeg er sikker på, at det sagtens kunne lade sig gøre ved bare at pumble dem ned i en hul i stedet. Hvordan skulle kartoffelplanten eller selv gøre det?

Forspiring giver tilgengæld tidlige kartofler, og dét er jeg meget interesseret i. Og derfor tør derfor ikke satse
på andet end forspiring.

Køligt og dunkelt

Jeg har læst mig til, at kartoflerne skal lægge et køligt sted med spredt lys. Og selvfølgelig skal man være utrolig opmærksom på, at kartoflerne ikke er beskadiget på nogen vis. Ellers får man bare en bakke rådne kartoffelrester.

Derfor lægger jeg mine kartofler i gamle frugtkasser beklædt med aviser. Og så stabler jeg kasserne i vores kaninbur, som er under et halvtag udenfor huset.

Jeg har til tider været bekymret for om der ville blive for koldt, men det går ganske fint. Lige nu er der kommet små faste spirer og de skulle gerne være parat til lægning, når jeg ser ukrudtet begynde at pible frem.

Købe læggekartofler eller ej

Jeg har samlet grønne og spirede kartofler fra vores spisekartofler de sidste måneder. Og selv om det nok ikke er en ubetinget god ide at bruge spisekartofler som læggekartofler, så satser jeg på dem.

Jeg har dog været opmærksom på at samle ind af de kartoffelarter, der har en god resistens mod skimmel og skurv. Så mon ikke det går, alligevel?



mandag den 3. februar 2014

Pilehegn - verdens letteste

Pilehegn er lette at lave, billige og utrolig praktiske. Samtidig ser de dekorative ud og er utrolig lette at passe. 
Pilehegn - let og praktisk
Jeg må indrømme, at det kan være svært at skrive en haveblog. når sneen ligger oven på den bundfrosne jord udenfor. Derfor kiggede jeg nogle af mine gamle havebilleder igennem og kom i tanke om, at der ikke er så frygtelig længde til, at pilehegn skal sættes.

Og lige præcis pilehegn er jeg meget glad for. Jeg forsøgte mig nemlig med pil sidste vinter og synes, at jeg fik lavet en rigtig fin og pæn løsning.
Pilehegn i vækst

Pilehegn på 3 timer

Jeg var ude med en kammerat, der tilfældigvis bor på en gård. Og bagerst i hans have stod en masse pil plantet af en tidligere ejer.

Og i bytte for et par kølige øl fik jeg fyldt bilen godt op med 150 pilestokke af en fingers tykkelse og de røg i jorden, som jeg havde gennemvandet godt i forvejen.

Jeg havde skåret en vinkel på 20 grader i pap, som jeg brugte til at rette stokke ind efter, så alle fik den samme hælding.

Stokkene bandt jeg sammen med ståltråd, som jeg regner med ruster væk på et tidspunkt. Muligvis er det smartere med en slags organisk snor, men ståltråd virkede for mig.

Dagene efter vandede jeg hegnet hver aften og midt på sommeren var hegnet vokset helt utrolig meget. I kan se hegnet i baggrunden på billedet til venstre.

Jeg klipper hegnet to gange årligt og fletter "vildskud" ind i hegnet igen, så det bliver tættere.