Februar er kartoffeltid

Det kribler i fingrene for at komme igang med haven. Heldigvis begynder, der at komme opgaver, som vi kan kaste os over. Spiring af kartoflerne er én af dem og sådan har jeg grebet den klassiske kunst an. 

Læggekartofler klar til forspiring

 Det er god latin at forspire kartofler, men jeg er sikker på, at det sagtens kunne lade sig gøre ved bare at pumble dem ned i en hul i stedet. Hvordan skulle kartoffelplanten eller selv gøre det?

Forspiring giver tilgengæld tidlige kartofler, og dét er jeg meget interesseret i. Og derfor tør derfor ikke satse
på andet end forspiring.

Køligt og dunkelt

Jeg har læst mig til, at kartoflerne skal lægge et køligt sted med spredt lys. Og selvfølgelig skal man være utrolig opmærksom på, at kartoflerne ikke er beskadiget på nogen vis. Ellers får man bare en bakke rådne kartoffelrester.

Derfor lægger jeg mine kartofler i gamle frugtkasser beklædt med aviser. Og så stabler jeg kasserne i vores kaninbur, som er under et halvtag udenfor huset.

Jeg har til tider været bekymret for om der ville blive for koldt, men det går ganske fint. Lige nu er der kommet små faste spirer og de skulle gerne være parat til lægning, når jeg ser ukrudtet begynde at pible frem.

Købe læggekartofler eller ej

Jeg har samlet grønne og spirede kartofler fra vores spisekartofler de sidste måneder. Og selv om det nok ikke er en ubetinget god ide at bruge spisekartofler som læggekartofler, så satser jeg på dem.

Jeg har dog været opmærksom på at samle ind af de kartoffelarter, der har en god resistens mod skimmel og skurv. Så mon ikke det går, alligevel?