Tidlige ærter med mikrodrivhus

Ærter er kulderesistente, og kan derfor sås langt tidligere end de fleste tror. Især, hvis man benytter sig af mikrodrivhuse. Mikrodrivhuse kan være noget så simpel som et gammelt syltetøjsglas.

Genbrug syltetøjsglas som mikrodrivhuse

 Jeg elsker ærter, fordi det er så taknemmelig en afgrøde. Første og fremmest fordi ærter smager fantastisk. Både som hele spæde bælge i salater og senere som kogte. Ærter kan endda tørres til vinterbrug og bruges som proteinrigt tilskud i gryderetter.

Ærten er også økologisk set en ret fantastisk afgrøde. Alle planter fra bælgfamilien (leguminosae) kan fiksere kvælstof fra atmosfæren og kræver derfor ikke ret meget gødning. Derfor er den fx god at have i et sædskifte efter kartofler eller tomater.

Ærteplanter er desuden en ægte nordisk plante, hvorfor den trives fint med lave temperature. Spiringstemperaturen er helt nede på 5 grader, hvorfor den kan dyrkes allerede i februar. Og skulle der komme små perioder med nattefrost, så klarer de unge ærter også det på fineste manér. 

Senere når planten nedbrydes i kompostbunken, kommer det ophobede kvælstof til gavn i resten af haven.  Og det er temmelig fantastisk, synes jeg.

Derfor har jeg allerede plantet et par rækker af ærter i haven, og jeg har for at fremme spiringen sat dem under et mikrodrivhus. Og med mikrodrivhus mener jeg noget så simpelt som udtjente syltetøjsglas, som jeg har gemt i løbet af året.

Glassene har dog det minus, at de ikke ventilerer luften omkring planten særligt godt, og skal derfor fjernes, når planten har fået en rimelig størrelse.

Planlæg køkkenhaven med omtanke

Foråret lurer forude og frøkatalogerne lokker med farverige billeder. Men hvad er egentlig smartest at dyrke i en lille villahave?

Hvidløg sat i oktober

Hvad skal vi så i køkkenhaven i år? 

Mange haveejere med selvforsyningstanker stiller sikker sig selv det spørgsmål lige nu. Og det ér spændende at bladre frøkatalogerne igennem - men samtidig får man tit købt alt for mange frø og planter, der ikke passer sammen.

Sidste år smed jeg fx flotte gulerødder og rødbeder direkte på kompostbunken. Vi spiste dem ganske enkelt ikke. Derfor var det spild af tid, penge og plads at dyrke dem.

Og det er der bestemt ikke god økonomi eller økologi i.

Husets grøntsags-top 5

Hvidløg februar

Derfor satte jeg mig for at holde øje med, hvilke grøntsager vi rent faktisk spiser mest af her i huset. Og jeg kom frem til, at vores top fem består af;

1. Tomater
2. Kartofler 
3. Krydderurter (især basilikum og persille)
4. Løg
5. Gulerødder

Men pris og mængde hænger ikke altid sammen. Fx er gulerødder og løg temmelig billige og af en ret god kvalitet i forretningen. Peberfrugt, krydderurter og salat derimod er tossedyre og af en ret ringe kvalitet - og det spiller også ind på vores valg.

Derfor har jeg valgt næsten at satse udelukkende på tomater, kartofler, krydderurter, hvidløg, peberfrugt (og chili) og salat i år. 

Kort fortalt betaler det sig at holde øje med, hvad familien rent faktisk spiser. Samtidig kan man også skele til kiloprisen på grøntsagerne i forretningen og selvfølgelig holde sig for øje, hvor udsatte de pågældende er for sygdom.

Frø til køkkenhaven - ganske gratis

Foråret er på vej og frøene skal købes. Heldigvis er mine ganske gratis. Med undtagelse af nogle ganske få, så er vi nemlig blevet selvforsynende.

I efteråret bugnede haven af frø

Basilikumfrø

Hele ideen med vores køkkenhave er at blive så selvforsynende som mulig på vores små 30 kvm. Og det gælder også vores frø.

Den varme sommer gjorde desværre, at mange af mine planter gik i stok. Og selv om det var godt jysk træls dengang, så fik vi tilgengæld en masse frø, som vi møjsommeligt fik ved at tørre og tærske planterne.

Og vi fik så mange, at jeg udover majs og salat er fuldstændig selvforsynende med frø i år.

Vi opbevarer frøene i gamle syltetøjsglas med perforerede låg. Det virker ganske glimrende. 

Solsikkerne dyrkede vi både for syns skyld, men også til vinterfodring af havens fugle, hvor vi hænger de tørrede blomsterhoveder op. Og fugle er fuldstændig vilde med dem. 

Bekæmp skadedyr - giftfrit og hyggeligt

Skadedyr skal bekæmpes uden gift - især i en køkkenhave. Og med lidt skolebiologi i baghånden kan det ske på en hyggelig og økologisk måde.

Flyvende havehjælp

I slutningen af sommeren havde jeg gjort mig en del erfaringer med skadedyr. Blandt andet havde jeg en del snegle og biller, som jeg gerne så færre af næste år.

Derfor gik ungerne og jeg i gang med at save nogle gamle paller op, og lave fuglehuse af dem.

Og vi har brugt vinteren på at hygge i værkstedet og banke en masse fuglehuse sammen, som allerede nu er besøgt af musvitter og skovspurve, som lystige hopper ud og ind af husene.

Og med lidt held bliver de boende, for ynglende musvitter og skovspurve har en glubsk appetit på insekter og smådyr.

Og jeg stiller gerne boliger til rådighed for fugle, der hjælper til i haven.

Hvorfor højdbede kun skal være en armslængde

Min have bygger på højbede-ideen. Desværre tænke jeg ikke mig om, da jeg bygge de første. Første regel lyder nemlig: Kun en armslængde brede. Læs med og se hvorfor. 

Pænt ser det ud, men ukrudtet lurer

 
Højbede er smarte - ikke blot fordi de letter arbejdsstillingen, men fordi de benytter nogle principper, som på sigt at gøre køkkenhaven langt mere ydende og betydelig mindre tidskrævende.

Højbed er dybdebed

Hvis man har lavet sit højbed korrekt, så er jorden løsnet i to-tre spadestiks dybde. Hvilket betyder, at planten uden besvær kan sende sine rødder langt ned i jorden.

Et stort rod net betyder større og kraftigere planter, som ikke er i fare for at mangle vand eller næring. Samtidig kan planterne sættes meget tættere end i en traditionel rækkebaseret have.

Alt i alt betyder det flere og større afgrøder.

Kun en armslængde bred

Men ... ovenstående forudsætter, at højbedet ikke er mere end en armslængde bred.

Fordi den løse jord er så vigtig, kan vi ikke trampe rundt i højbedet. Og det er heller ikke en mulighed at bruge traditionelle haveredskaber til at lue ukrudt med, fordi planterne er sat meget tættere.

Men det er ikke et problem så længde vi kan bruge hænderne. I den løse jord er ukrudt meget let at bekæmpe og hen ad sommeren vil plantene stå så tæt, at de bortskygger enhver ukrudt.

Men jeg da jeg byggede mine første højbed tænkte jeg slet ikke så langt, og derfor er bedet groet til i ukrudt, som jeg har meget svært ved at bekæmpe.

Så det skal desværre bygges om til efteråret.  

Hvidløgshøsten i juni

Min såkalender siger, at hvidløg skal høstes i slutningen af juli. Men jeg er et utålmodig menneske og hev dem op forleden. Og se hvor finde de er.

Hvidløg i juni.

Året første høst blev mine hvidløg. Og se lige hvor fine de er allerede i begyndelsen af juni.

Muligvis ville det have gavnet at lade dem være i jorden længere, som såkalenderen anbefalede, men jeg skulle bruge jordstykket til mine kommende sukkermajs.

Jeg har også plantet hvidløg omkring mine jordbær, men de bliver i jorden indtil jordbærrene er høstet. 

Tørres koldt og mørkt

Alt i alt har jeg lige omkring 100 hvidløg, og derfor skal de fleste tørres, så de kan holde sig.

Jeg har læst mig til, at det bedst gøres ved at tørre dem i et koldt og tørt rum. I hvert fald skulle ens varme køkken være noget af det værste for løg, der i så fald ville rådne inden for kort tid.

Derfor valgte jeg at flette dem og hænge dem i kælderen. Det har virket fint indtil nu - kælderen, altså. Fletningen blev desværre ikke noget at skrive hjem om.

Hvordan opbevarer I jeres løg? 

Sæt tomaterne i bur

Det er pludselig blevet tomattid. Men tomater er nogle vildbasser at holde styr på. I år har jeg dog fundet en løsning - tomaterne skal i bur.

Tomater i bur

Sidste år havde jeg plantet frilandstomater, og det var en stor succes. Problemet var blot, at planterne blev så store, at jeg mistede en del tomater ved, at planterne ikke kunne bære frugterne.

Samtidig stod planter vind og skæv, og selv om de bar masser af frugt, så lignede de noget fra et overdrev. Det var ikke tilfredsstillende - heller ikke selv om mit mål med haven er selvforsyning.

Sæt tomaterne i bur

En rest trådhegn

I år sætter jeg tomaterne i bur. Med en rest trådhegn har jeg lavet en håndfuld "bure", som planterne voksen indeni.

Ideen er så, at de kommer til at virke som stillads for planterne, når de bærer frugt. Det bliver med andre ord slut med besværlig opbinding på bambuspinde.

Samtidig vil jeg dyrke tomaterne i minidrivhus. Og da mine minidrivhuse er kun 40 cm høje, må planterne ikke blive for høje. 

Burene passer derfor til højden af mine minidrivhuset, så jeg let kan klippe planten til, når det bliver aktuelt.

Nu tænker du måske, at det er en frygtelig skam at holde en god tomatplante nede. Planen er dog at have flere lave planter, som tilgengæld får lov til at sætte al den frugt de vil, men uden at skære sideskuddene af.


Jeg er temmelig sikker på, at det nok skal lykkes. Og lige nu går jeg og overvejer at gøre det samme med auberginer og peberfrugt.