Flere afgrøder med optimeret såmønster

De traditionelle rækker er gode til ukrudtsbekæmpelse, men udnytter ikke pladsen optimalt. På et højbed kan du få op til 25 % flere afgrøder ved at ændre såmønster. 

Højbedet kræver andre principper end alm. køkkenhave

Kender man lidt til dansk landbrugshistorie, så ved man, at ideen med at så i lange rækker ikke er så frygtelig gammel. Men dengang var den banebrydende og lettede bøndernes kamp mod ukrudtet betydeligt.

Med rækkernes gode afstand kunne man bekvemt gå med et hakkejern og komme alskens ukrudt til livs. En smart løsning - især, når der var rigeligt med plads til at dyrke på.

Mange fordele med sekskanter

For os højbedsdyrkere er situationen lidt anderledes. Højbedet bruger det vertikale princip om, at planterne danner dybere rødder, når jorden er løs.

Tilnærmede hexagoner

Derfor kan planterne stå tættere uden at hæmme væksten hos naboplanten.Tætte planter bortskygger desuden ukrudtet og holder udtørringen af bedet nede.

Herudover fjernes ukrudt i den løse jord typisk med hænderne og ikke vha. et hakke- eller lugejern.

Rækkerne er med andre ord langt fra den optimale løsning for os.

Her er sekskant-mønstret langt bedre.

Sekskanter i teorien - ruder i praksis

For de helt nørdede bruges en trekant skabelon fx udskåret i pap.

Skabelonens størrelse passer med den anbefalede afstand mellem enkeltplanterne - som i øvrigt ofte er mindre i et højbed.

Jeg er langt fra så tålmodig, så jeg lægger et hønsenet over bedet og prikker hullerne i noget, der minder om et rude-mønster i stedet. Resultatet er nogenlunde det samme, men langt hurtigere i praksis.

Herefter lægges frøene i hullerne og tildækkes med en rive.

Jeg har tidligere haft stor succes med ovenstående og anbefaler virkelig at prøve ideen ad.

Hvad tænker I?  

April er ærtetid - havens bedste ven

Foråret er helt bestemt kommet til landet - og så meget, at jeg tør trodse risikoen for nattefrost og plante ærter udendørs allerede nu. Og ærten er haveejerens allerbedste ven, men hvorfor mon`?

Ærteris-klip og forårssol

Jeg er sikker på, at alle jer læsere af bloggen her er i fuld flor med egen have nu. Det både lyder og dufter af forår udenfor - og jeg har været så heldig at rende ind i humlebier, citronsommerfugl og et enkelt skravl af en dræbersnegl (som fluks blev klippet over).

Ærteris af lindekviste

Selv om der er risiko for nattefrost, så plantede jeg alle mine forkultiverede ærteplanter ud her i weekenden. Og det var store planter med fine lange rødder. Du husker sikkert rodtrænerne, som jeg skrev om sidst, ikke?

For at helgardere mig, så såede jeg også nye ærter ved siden af de forkultiverede. Det burde give mig en løbende høst af ærter hen af sommeren.

Ærter - havens bedste ven

Bælgplanterne (Leguminosae) har en rigtig fin egenskab, som gør dem meget velegnede til at plante i et bed, hvor der tidligere har været kartofler.

De binder nemlig kvælstof i deres rødder. Det betyder først og fremmest, at det er en meget proteinrig afgrøde, men også, at den forsyner jorden med kvælstof til nytte for næste afgrøde. Noget som jorden helt sikkert behøver efter de kvælstof-hungrende kartofler.

Alene af den årsag bør man have bælgplanter på alt ledig jord - og kan bruge den som grøntgødning i efteråret.

Og frøene behøver man aldrig bekymre sig om. Lad blot et par bælgtunge ærteplanter tørre, så har du mere end rigelig til eget brug det kommende år.

Lav dine egne rodtrænere

Rodtrænere er genial måde at forspire planter på og et mere skånsomt alternativ til de traditionelle såkasser. Her er en fiks måde at lave dine egne rodtrænere på uden det koster dig noget som helst.

Det rene børnearbejde

Jeg er fuld gang med at forkultivere planter til min køkkenhave. Desværre er det ikke gået ubetinget godt.

Flere af planterne har ikke haft specielt godt af at blive omplantet og et par af mine auberginer har ikke kunne tåle at være i et minidrivhus.

Og det fik mig til at overveje at forspire på en anden måde fremover.

Rodtrænere - vuggestue til spæde planter

Ideen med rodtrænere er at skabe et stærkt og stort rodnet inden planten skal omplantes. Samtidig graves planten ikke op af jorden, men plantes som den er - blot et andet sted.

Jeg fandt flere fine rodtrænere eller root trainers, som de hedder på engelsk, på nettet men synes de var for dyre. Derfor kom jeg på den geniale ide at lave dem selv af papruller.

Rodtrænere - ganske gratis

Kort og godt fyldes paprullen med såjord og frøet sås direkte oveni.

De jordfyldte rullerne sættes i en vandtæt kasse og vandes fra bunden af. Herefter suger rullerne vandet og fugter jorden. Og planten udvikler efterhånden fine lange rødder præcis som vi ønsker.

Det smarte er, at paprullerne er nedbrydelige i jorden og kan derfor graves ned med den pågældende plante, når vi synes, at den er klar til det. Vi behøver ikke omplante den og beskadiger hverken plante eller rødder.

Smart, ikke?

Snyd dig til lun jord

Udover lys og vand, så er planterne afhængige af varme. Ingen gider kolde fødder, og derfor betaler det sig at vente med at så til, at jorden har en vis temperatur. Men vi kan snyde os til en varmere jord. 

Nygravet og overdækket højbed.

Drivhusejere har vidst det her længe. Altså tricket med at skabe et mikroklima, som er varmere end omgivelserne udenfor, så planterne kan få en turbostart. Og de gør det naturligvis inden i drivhuset bag glasset.

Os højbeds-ejere kan gøre noget lignende med plastik.

Varme højbed

Det lader sig også gøre på højbedet. Højbedet i sig selv varmes hurtigere op end jorden omkring det.
Dels pga. højden, som rammes af mere lys og dels pga. af den mørke farve, som "suger" mere varme til sig.

Det er egentlig samme princip, som skovmyrerne bruger, når de snedigt placerer deres myretue skovbunden.

Minidrivhus til opvarmning af jorden

Overdæk bedet med plastik

Vi kan overdække højbedene med en eller anden form for plastik. Måske har du en gennemsigtig presenning eller noget afdækningsplastik. Og begge dele kan snildt bruges.

Husk at stikke huller til regnvandet.

Hvis du har minidrivhuse er de også glimrende. Frem med dem, så hurtigt du kan. Jo, længere de kan stå fremme desto hurtigere varmes jorden op.

Og hvis vi er rigtig heldige kan vi snyde os til en ekstra måned. Og det er bestemt ikke ringe i vores tempererede klima.  

I slutningen af sommeren kan vi bruge samme trick - blot til at holde på varmen.

Ud med komposten

 God kompost er livsnerven i enhver køkkenhave. Derfor skal komposten ud, så snart det er muligt. I dag tømte jeg min kompostbunke og gravede den mere eller mindre omsatte kompost ned i bedene.

Nedgravning af kompost

Sneen er væk. Det er ikke skyggen tilbage af hvidt i haven, og det kommer altid bag på mig, hvor hurtig årstiderne skifter. Og i det forårsagtige vejr besluttede jeg mig for at køre kompost ud i bedene.

Kompost til kartoflerne

Varmkompostering er bedst

Strengt taget er det bedst med kompost, der er næsten omsat. Det vil sige denne her jordbundsduftende sorte jord.

Allerbedst, hvis komposten er varmkomposteret, så er sygdomme og ukrudtsfrø helt uskadeliggjort af varmen.

Desværre har frosten fuldstændig ødelagt ideen om varmkompostering for mit vedkommende. Komposten er begyndt at lugte og min beholder er ved at flyde over med køkkenaffald, og derfor skulle der gøres noget.

Gammeldags manér

Svaret var god gammeldags nedgravning. Frem med greben og trillebøren og ud med køkkenaffaldet.

Slutresultatet skal nok blive det samme - blot det gøres i god tid, så mikroorganismerne har tid til at omsætte affaldet til gavn for planterne.

Og især mit kommende kartoffelbed fik en god mængde. Og jeg håber, at kartoflerne kommer til at sprøjte op af jorden i lutter taknemmelighed. 

Februar er kartoffeltid

Det kribler i fingrene for at komme igang med haven. Heldigvis begynder, der at komme opgaver, som vi kan kaste os over. Spiring af kartoflerne er én af dem og sådan har jeg grebet den klassiske kunst an. 

Læggekartofler klar til forspiring

 Det er god latin at forspire kartofler, men jeg er sikker på, at det sagtens kunne lade sig gøre ved bare at pumble dem ned i en hul i stedet. Hvordan skulle kartoffelplanten eller selv gøre det?

Forspiring giver tilgengæld tidlige kartofler, og dét er jeg meget interesseret i. Og derfor tør derfor ikke satse
på andet end forspiring.

Køligt og dunkelt

Jeg har læst mig til, at kartoflerne skal lægge et køligt sted med spredt lys. Og selvfølgelig skal man være utrolig opmærksom på, at kartoflerne ikke er beskadiget på nogen vis. Ellers får man bare en bakke rådne kartoffelrester.

Derfor lægger jeg mine kartofler i gamle frugtkasser beklædt med aviser. Og så stabler jeg kasserne i vores kaninbur, som er under et halvtag udenfor huset.

Jeg har til tider været bekymret for om der ville blive for koldt, men det går ganske fint. Lige nu er der kommet små faste spirer og de skulle gerne være parat til lægning, når jeg ser ukrudtet begynde at pible frem.

Købe læggekartofler eller ej

Jeg har samlet grønne og spirede kartofler fra vores spisekartofler de sidste måneder. Og selv om det nok ikke er en ubetinget god ide at bruge spisekartofler som læggekartofler, så satser jeg på dem.

Jeg har dog været opmærksom på at samle ind af de kartoffelarter, der har en god resistens mod skimmel og skurv. Så mon ikke det går, alligevel?

Pilehegn - verdens letteste

Pilehegn er lette at lave, billige og utrolig praktiske. Samtidig ser de dekorative ud og er utrolig lette at passe. 

Pilehegn - let og praktisk

Jeg må indrømme, at det kan være svært at skrive en haveblog. når sneen ligger oven på den bundfrosne jord udenfor. Derfor kiggede jeg nogle af mine gamle havebilleder igennem og kom i tanke om, at der ikke er så frygtelig længde til, at pilehegn skal sættes.

Og lige præcis pilehegn er jeg meget glad for. Jeg forsøgte mig nemlig med pil sidste vinter og synes, at jeg fik lavet en rigtig fin og pæn løsning.

Pilehegn i vækst

Pilehegn på 3 timer

Jeg var ude med en kammerat, der tilfældigvis bor på en gård. Og bagerst i hans have stod en masse pil plantet af en tidligere ejer.

Og i bytte for et par kølige øl fik jeg fyldt bilen godt op med 150 pilestokke af en fingers tykkelse og de røg i jorden, som jeg havde gennemvandet godt i forvejen.

Jeg havde skåret en vinkel på 20 grader i pap, som jeg brugte til at rette stokke ind efter, så alle fik den samme hælding.

Stokkene bandt jeg sammen med ståltråd, som jeg regner med ruster væk på et tidspunkt. Muligvis er det smartere med en slags organisk snor, men ståltråd virkede for mig.

Dagene efter vandede jeg hegnet hver aften og midt på sommeren var hegnet vokset helt utrolig meget. I kan se hegnet i baggrunden på billedet til venstre.

Jeg klipper hegnet to gange årligt og fletter "vildskud" ind i hegnet igen, så det bliver tættere.