tirsdag den 10. februar 2015

Bekæmp skadedyr - giftfrit og hyggeligt

Skadedyr skal bekæmpes uden gift - især i en køkkenhave. Og med lidt skolebiologi i baghånden kan det ske på en hyggelig og økologisk måde.

Flyvende havehjælp


I slutningen af sommeren havde jeg gjort mig en del erfaringer med skadedyr. Blandt andet havde jeg en del snegle og biller, som jeg gerne så færre af næste år.

Derfor gik ungerne og jeg i gang med at save nogle gamle paller op, og lave fuglehuse af dem.

Og vi har brugt vinteren på at hygge i værkstedet og banke en masse fuglehuse sammen, som allerede nu er besøgt af musvitter og skovspurve, som lystige hopper ud og ind af husene.

Og med lidt held bliver de boende, for ynglende musvitter og skovspurve har en glubsk appetit på insekter og smådyr.

Og jeg stiller gerne boliger til rådighed for fugle, der hjælper til i haven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar