søndag den 15. juni 2014

Hvorfor højdbede kun skal være en armslængde

Min have bygger på højbede-ideen. Desværre tænke jeg ikke mig om, da jeg bygge de første. Første regel lyder nemlig: Kun en armslængde brede. Læs med og se hvorfor. 

Pænt ser det ud, men ukrudtet lurer
 
Højbede er smarte - ikke blot fordi de letter arbejdsstillingen, men fordi de benytter nogle principper, som på sigt at gøre køkkenhaven langt mere ydende og betydelig mindre tidskrævende.

Højbed er dybdebed

Hvis man har lavet sit højbed korrekt, så er jorden løsnet i to-tre spadestiks dybde. Hvilket betyder, at planten uden besvær kan sende sine rødder langt ned i jorden.

Et stort rod net betyder større og kraftigere planter, som ikke er i fare for at mangle vand eller næring. Samtidig kan planterne sættes meget tættere end i en traditionel rækkebaseret have.

Alt i alt betyder det flere og større afgrøder.

Kun en armslængde bred

Men ... ovenstående forudsætter, at højbedet ikke er mere end en armslængde bred.

Fordi den løse jord er så vigtig, kan vi ikke trampe rundt i højbedet. Og det er heller ikke en mulighed at bruge traditionelle haveredskaber til at lue ukrudt med, fordi planterne er sat meget tættere.

Men det er ikke et problem så længde vi kan bruge hænderne. I den løse jord er ukrudt meget let at bekæmpe og hen ad sommeren vil plantene stå så tæt, at de bortskygger enhver ukrudt.

Men jeg da jeg byggede mine første højbed tænkte jeg slet ikke så langt, og derfor er bedet groet til i ukrudt, som jeg har meget svært ved at bekæmpe.

Så det skal desværre bygges om til efteråret.  






fredag den 13. juni 2014

Hvidløgshøsten i juni

Min såkalender siger, at hvidløg skal høstes i slutningen af juli. Men jeg er et utålmodig menneske og hev dem op forleden. Og se hvor finde de er.

Hvidløg i juni.
Året første høst blev mine hvidløg. Og se lige hvor fine de er allerede i begyndelsen af juni.

Muligvis ville det have gavnet at lade dem være i jorden længere, som såkalenderen anbefalede, men jeg skulle bruge jordstykket til mine kommende sukkermajs.

Jeg har også plantet hvidløg omkring mine jordbær, men de bliver i jorden indtil jordbærrene er høstet. 

Tørres koldt og mørkt

Alt i alt har jeg lige omkring 100 hvidløg, og derfor skal de fleste tørres, så de kan holde sig.

Jeg har læst mig til, at det bedst gøres ved at tørre dem i et koldt og tørt rum. I hvert fald skulle ens varme køkken være noget af det værste for løg, der i så fald ville rådne inden for kort tid.

Derfor valgte jeg at flette dem og hænge dem i kælderen. Det har virket fint indtil nu - kælderen, altså. Fletningen blev desværre ikke noget at skrive hjem om.

Hvordan opbevarer I jeres løg? 


onsdag den 7. maj 2014

Sæt tomaterne i bur

Det er pludselig blevet tomattid. Men tomater er nogle vildbasser at holde styr på. I år har jeg dog fundet en løsning - tomaterne skal i bur.

Tomater i bur
Sidste år havde jeg plantet frilandstomater, og det var en stor succes. Problemet var blot, at planterne blev så store, at jeg mistede en del tomater ved, at planterne ikke kunne bære frugterne.

Samtidig stod planter vind og skæv, og selv om de bar masser af frugt, så lignede de noget fra et overdrev. Det var ikke tilfredsstillende - heller ikke selv om mit mål med haven er selvforsyning.

Sæt tomaterne i bur

En rest trådhegn
I år sætter jeg tomaterne i bur. Med en rest trådhegn har jeg lavet en håndfuld "bure", som planterne voksen indeni.

Ideen er så, at de kommer til at virke som stillads for planterne, når de bærer frugt. Det bliver med andre ord slut med besværlig opbinding på bambuspinde.

Samtidig vil jeg dyrke tomaterne i minidrivhus. Og da mine minidrivhuse er kun 40 cm høje, må planterne ikke blive for høje. 

Burene passer derfor til højden af mine minidrivhuset, så jeg let kan klippe planten til, når det bliver aktuelt.

Nu tænker du måske, at det er en frygtelig skam at holde en god tomatplante nede. Planen er dog at have flere lave planter, som tilgengæld får lov til at sætte al den frugt de vil, men uden at skære sideskuddene af.


Jeg er temmelig sikker på, at det nok skal lykkes. Og lige nu går jeg og overvejer at gøre det samme med auberginer og peberfrugt.




tirsdag den 15. april 2014

Flere afgrøder med optimeret såmønster

De traditionelle rækker er gode til ukrudtsbekæmpelse, men udnytter ikke pladsen optimalt. På et højbed kan du få op til 25 % flere afgrøder ved at ændre såmønster. 

Højbedet kræver andre principper end alm. køkkenhave
Kender man lidt til dansk landbrugshistorie, så ved man, at ideen med at så i lange rækker ikke er så frygtelig gammel. Men dengang var den banebrydende og lettede bøndernes kamp mod ukrudtet betydeligt.

Med rækkernes gode afstand kunne man bekvemt gå med et hakkejern og komme alskens ukrudt til livs. En smart løsning - især, når der var rigeligt med plads til at dyrke på.

Mange fordele med sekskanter

For os højbedsdyrkere er situationen lidt anderledes. Højbedet bruger det vertikale princip om, at planterne danner dybere rødder, når jorden er løs.
Tilnærmede hexagoner

Derfor kan planterne stå tættere uden at hæmme væksten hos naboplanten.Tætte planter bortskygger desuden ukrudtet og holder udtørringen af bedet nede.

Herudover fjernes ukrudt i den løse jord typisk med hænderne og ikke vha. et hakke- eller lugejern.

Rækkerne er med andre ord langt fra den optimale løsning for os.

Her er sekskant-mønstret langt bedre.

Sekskanter i teorien - ruder i praksis

For de helt nørdede bruges en trekant skabelon fx udskåret i pap.

Skabelonens størrelse passer med den anbefalede afstand mellem enkeltplanterne - som i øvrigt ofte er mindre i et højbed.

Jeg er langt fra så tålmodig, så jeg lægger et hønsenet over bedet og prikker hullerne i noget, der minder om et rude-mønster i stedet. Resultatet er nogenlunde det samme, men langt hurtigere i praksis.

Herefter lægges frøene i hullerne og tildækkes med en rive.

Jeg har tidligere haft stor succes med ovenstående og anbefaler virkelig at prøve ideen ad.

Hvad tænker I?  

søndag den 30. marts 2014

April er ærtetid - havens bedste ven

Foråret er helt bestemt kommet til landet - og så meget, at jeg tør trodse risikoen for nattefrost og plante ærter udendørs allerede nu. Og ærten er haveejerens allerbedste ven, men hvorfor mon`?

Ærteris-klip og forårssol
Jeg er sikker på, at alle jer læsere af bloggen her er i fuld flor med egen have nu. Det både lyder og dufter af forår udenfor - og jeg har været så heldig at rende ind i humlebier, citronsommerfugl og et enkelt skravl af en dræbersnegl (som fluks blev klippet over).

Ærteris af lindekviste
Selv om der er risiko for nattefrost, så plantede jeg alle mine forkultiverede ærteplanter ud her i weekenden. Og det var store planter med fine lange rødder. Du husker sikkert rodtrænerne, som jeg skrev om sidst, ikke?

For at helgardere mig, så såede jeg også nye ærter ved siden af de forkultiverede. Det burde give mig en løbende høst af ærter hen af sommeren.

Ærter - havens bedste ven

Bælgplanterne (Leguminosae) har en rigtig fin egenskab, som gør dem meget velegnede til at plante i et bed, hvor der tidligere har været kartofler.

De binder nemlig kvælstof i deres rødder. Det betyder først og fremmest, at det er en meget proteinrig afgrøde, men også, at den forsyner jorden med kvælstof til nytte for næste afgrøde. Noget som jorden helt sikkert behøver efter de kvælstof-hungrende kartofler.

Alene af den årsag bør man have bælgplanter på alt ledig jord - og kan bruge den som grøntgødning i efteråret.

Og frøene behøver man aldrig bekymre sig om. Lad blot et par bælgtunge ærteplanter tørre, så har du mere end rigelig til eget brug det kommende år.

søndag den 9. marts 2014

Lav dine egne rodtrænere

Rodtrænere er genial måde at forspire planter på og et mere skånsomt alternativ til de traditionelle såkasser. Her er en fiks måde at lave dine egne rodtrænere på uden det koster dig noget som helst.

Det rene børnearbejde
Jeg er fuld gang med at forkultivere planter til min køkkenhave. Desværre er det ikke gået ubetinget godt.

Flere af planterne har ikke haft specielt godt af at blive omplantet og et par af mine auberginer har ikke kunne tåle at være i et minidrivhus.

Og det fik mig til at overveje at forspire på en anden måde fremover.

Rodtrænere - vuggestue til spæde planter

Ideen med rodtrænere er at skabe et stærkt og stort rodnet inden planten skal omplantes. Samtidig graves planten ikke op af jorden, men plantes som den er - blot et andet sted.

Jeg fandt flere fine rodtrænere eller root trainers, som de hedder på engelsk, på nettet men synes de var for dyre. Derfor kom jeg på den geniale ide at lave dem selv af papruller.
Rodtrænere - ganske gratis

Kort og godt fyldes paprullen med såjord og frøet sås direkte oveni.

De jordfyldte rullerne sættes i en vandtæt kasse og vandes fra bunden af. Herefter suger rullerne vandet og fugter jorden. Og planten udvikler efterhånden fine lange rødder præcis som vi ønsker.

Det smarte er, at paprullerne er nedbrydelige i jorden og kan derfor graves ned med den pågældende plante, når vi synes, at den er klar til det. Vi behøver ikke omplante den og beskadiger hverken plante eller rødder.

Smart, ikke?

fredag den 21. februar 2014

Snyd dig til lun jord

Udover lys og vand, så er planterne afhængige af varme. Ingen gider kolde fødder, og derfor betaler det sig at vente med at så til, at jorden har en vis temperatur. Men vi kan snyde os til en varmere jord. 
Nygravet og overdækket højbed.

Drivhusejere har vidst det her længe. Altså tricket med at skabe et mikroklima, som er varmere end omgivelserne udenfor, så planterne kan få en turbostart. Og de gør det naturligvis inden i drivhuset bag glasset.

Os højbeds-ejere kan gøre noget lignende med plastik.

Varme højbed

Det lader sig også gøre på højbedet. Højbedet i sig selv varmes hurtigere op end jorden omkring det.
Dels pga. højden, som rammes af mere lys og dels pga. af den mørke farve, som "suger" mere varme til sig.

Det er egentlig samme princip, som skovmyrerne bruger, når de snedigt placerer deres myretue skovbunden.

Minidrivhus til opvarmning af jorden
Overdæk bedet med plastik

Vi kan overdække højbedene med en eller anden form for plastik. Måske har du en gennemsigtig presenning eller noget afdækningsplastik. Og begge dele kan snildt bruges.

Husk at stikke huller til regnvandet.

Hvis du har minidrivhuse er de også glimrende. Frem med dem, så hurtigt du kan. Jo, længere de kan stå fremme desto hurtigere varmes jorden op.

Og hvis vi er rigtig heldige kan vi snyde os til en ekstra måned. Og det er bestemt ikke ringe i vores tempererede klima.  

I slutningen af sommeren kan vi bruge samme trick - blot til at holde på varmen.







onsdag den 19. februar 2014

Ud med komposten

 God kompost er livsnerven i enhver køkkenhave. Derfor skal komposten ud, så snart det er muligt. I dag tømte jeg min kompostbunke og gravede den mere eller mindre omsatte kompost ned i bedene.
Nedgravning af kompost

Sneen er væk. Det er ikke skyggen tilbage af hvidt i haven, og det kommer altid bag på mig, hvor hurtig årstiderne skifter. Og i det forårsagtige vejr besluttede jeg mig for at køre kompost ud i bedene.

Kompost til kartoflerne
Varmkompostering er bedst

Strengt taget er det bedst med kompost, der er næsten omsat. Det vil sige denne her jordbundsduftende sorte jord.

Allerbedst, hvis komposten er varmkomposteret, så er sygdomme og ukrudtsfrø helt uskadeliggjort af varmen.

Desværre har frosten fuldstændig ødelagt ideen om varmkompostering for mit vedkommende. Komposten er begyndt at lugte og min beholder er ved at flyde over med køkkenaffald, og derfor skulle der gøres noget.

Gammeldags manér

Svaret var god gammeldags nedgravning. Frem med greben og trillebøren og ud med køkkenaffaldet.

Slutresultatet skal nok blive det samme - blot det gøres i god tid, så mikroorganismerne har tid til at omsætte affaldet til gavn for planterne.

Og især mit kommende kartoffelbed fik en god mængde. Og jeg håber, at kartoflerne kommer til at sprøjte op af jorden i lutter taknemmelighed. 

onsdag den 12. februar 2014

Februar er kartoffeltid

Det kribler i fingrene for at komme igang med haven. Heldigvis begynder, der at komme opgaver, som vi kan kaste os over. Spiring af kartoflerne er én af dem og sådan har jeg grebet den klassiske kunst an. 
Læggekartofler klar til forspiring
 Det er god latin at forspire kartofler, men jeg er sikker på, at det sagtens kunne lade sig gøre ved bare at pumble dem ned i en hul i stedet. Hvordan skulle kartoffelplanten eller selv gøre det?

Forspiring giver tilgengæld tidlige kartofler, og dét er jeg meget interesseret i. Og derfor tør derfor ikke satse
på andet end forspiring.

Køligt og dunkelt

Jeg har læst mig til, at kartoflerne skal lægge et køligt sted med spredt lys. Og selvfølgelig skal man være utrolig opmærksom på, at kartoflerne ikke er beskadiget på nogen vis. Ellers får man bare en bakke rådne kartoffelrester.

Derfor lægger jeg mine kartofler i gamle frugtkasser beklædt med aviser. Og så stabler jeg kasserne i vores kaninbur, som er under et halvtag udenfor huset.

Jeg har til tider været bekymret for om der ville blive for koldt, men det går ganske fint. Lige nu er der kommet små faste spirer og de skulle gerne være parat til lægning, når jeg ser ukrudtet begynde at pible frem.

Købe læggekartofler eller ej

Jeg har samlet grønne og spirede kartofler fra vores spisekartofler de sidste måneder. Og selv om det nok ikke er en ubetinget god ide at bruge spisekartofler som læggekartofler, så satser jeg på dem.

Jeg har dog været opmærksom på at samle ind af de kartoffelarter, der har en god resistens mod skimmel og skurv. Så mon ikke det går, alligevel?



mandag den 3. februar 2014

Pilehegn - verdens letteste

Pilehegn er lette at lave, billige og utrolig praktiske. Samtidig ser de dekorative ud og er utrolig lette at passe. 
Pilehegn - let og praktisk
Jeg må indrømme, at det kan være svært at skrive en haveblog. når sneen ligger oven på den bundfrosne jord udenfor. Derfor kiggede jeg nogle af mine gamle havebilleder igennem og kom i tanke om, at der ikke er så frygtelig længde til, at pilehegn skal sættes.

Og lige præcis pilehegn er jeg meget glad for. Jeg forsøgte mig nemlig med pil sidste vinter og synes, at jeg fik lavet en rigtig fin og pæn løsning.
Pilehegn i vækst

Pilehegn på 3 timer

Jeg var ude med en kammerat, der tilfældigvis bor på en gård. Og bagerst i hans have stod en masse pil plantet af en tidligere ejer.

Og i bytte for et par kølige øl fik jeg fyldt bilen godt op med 150 pilestokke af en fingers tykkelse og de røg i jorden, som jeg havde gennemvandet godt i forvejen.

Jeg havde skåret en vinkel på 20 grader i pap, som jeg brugte til at rette stokke ind efter, så alle fik den samme hælding.

Stokkene bandt jeg sammen med ståltråd, som jeg regner med ruster væk på et tidspunkt. Muligvis er det smartere med en slags organisk snor, men ståltråd virkede for mig.

Dagene efter vandede jeg hegnet hver aften og midt på sommeren var hegnet vokset helt utrolig meget. I kan se hegnet i baggrunden på billedet til venstre.

Jeg klipper hegnet to gange årligt og fletter "vildskud" ind i hegnet igen, så det bliver tættere.

fredag den 24. januar 2014

Forkultivering af chili, auberginer og røde peber.

Måske er alting bundfrosset udenfor, men i vindueskarmen kan vi så små begynde køkkenhaven. Forkultivering hedder det og se lige, hvad jeg havde gang i i dag!

Frem med haveloggen - hvilke planter skal forkultiveres?

Det kribler i fingere på mig for at komme i gang med køkkenhaven. For jeg har store planer og drømme for mine 30 kvm. Og der er meget, der skal nås, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at blive bare nogenlunde selvforsynende.

Første skridt er at forkultivere - det vil sige give de allerførste planter en tidlig start, så de kan komme i jorden, så snart frosten er drevet over.

Såkasse i moderigtige farver
Løg og porrer i stride strømme

Først og fremmest drejer det sig om løg, som jeg har plantet en 200-300 af. Det lyder voldsomt, men vi spiser mange her i huset og skal vi være selvforsynende bare i sommerhalvåret, så kræves der en del. 

Og porrer, som jeg skrev om sidst, har også godt af at få en tidlig start, så de kan blive armtykke inden sensommeren.

Vindueskarmen skal bugne af farver

Herudover har jeg planer om at dyrke auberginer, chili og røde peber, som jeg har tænkt mig at dyrke i vindueskarmen. Og dem kan jeg heldigvis plante allerede nu.

Og til opgaven har jeg anskaffet mig nogle såbakker. Jeg kunne egentlig godt bruge gamle flødebollebakker eller lignende, men de her var billige, så jeg fråsede lidt og købte et par stykker.

Og mine piger er ret vide med den neonlilla farve. Og æstetikken betyder vel også noget.




mandag den 20. januar 2014

Køkkenplaner med sne på

Bedst som jeg gik og glædede mig til at så - kom vinteren og satte alt i bero. Men vinteren er heldigvis god til at så meget andet.

30 kvm bundfrossen køkkenhave
Lige indtil i sidste uge har jeg gået og fundet potter frem og gjort klar til at så de allertidligste planter indendørs - for måske kunne vi begynde tidligt i år?

Men nej ... Vinteren kom massivt tilbage her i Nordjylland, og alle spæde drømme om en tidlig havestart er gjort til skamme.

Vinteren er til ærteris

Men pyt med det. Vinteren er god til andre ting. Fx skal jeg ud og skære ris i min lokale skov, så jeg er klar til mit kommende bønne og ærtebed. Og er jeg heldig, så finder jeg en gammel hasselbusk med masser af slanke grene med sidekviste.

Og kartoffelbedet, som jeg viste jer sidst, er også dækket helt til.

Men kartoflerne er lagt til forspiring. 

Chili, porrer og løg er det næste

Næste opgave bliver at så chili, porrer og løg og lader dem stå et lunt sted.

Løg, der plantes ud på denne måde, bliver hurtigere modne og tørrer godt til vinteropbevaring. Porrerne bliver armtykke til tidlig efterårsbrug.



mandag den 13. januar 2014

Verdens hurtigste kartoffelbed

Nye kartofler er noget af det mest lækre. Desværre kræver det en masse arbejde at lave ens eget bed. Eller gør det? Læs med hvordan jeg tryllede 3 kvm ukrudt om til det lækreste kartoffelbed.

Kartoffelbed anlagt på under en time

Hvis du er en fast læser af bloggen her, så ved du, at jeg overhovedet ikke bryder mig om at grave. Og det er min helt uforbeholdne mening, at regneormene er langt bedre til den slags end jeg.

Spørgsmålet er bare, hvordan man får dem til at omdannet et stykke af haven, der er helt vokset til i ukrudt om til den fineste kartoffelmuld?

Begynd i god tid 

Se lige den flotte vinterhimmel
I det tidlige efterår smed jeg en presenning hen over et stykke af stensætningen, hvor jeg havde en ide om, at kartoflerne skulle stå til forår.

Og her knap 5 måneder senere var langt det meste ukrudt formuldet og jorden lige til at arbejde igennem med en kultivator og greb.

En time senere var jorden helt løs og fin til mit kommende kartoffelbed.

Så bliver det vist ikke lettere, hva?

fredag den 10. januar 2014

Nye frø og planlægning af sædskifte

Vinteren er over os. Og selv om den er mild i år, så er der det næppe til at så endnu. Heldigvis kan vi købe frø, planlægge og drømme om foråret og den kommende køkkenhave. 
 
Nye frø til køkkenhaven!
Se lige, hvad jeg fik med posten forleden. En kuvert med masser af frø. Og det varer ikke så frygtelig længde før jeg skal til at forkultivere en masse af dem.

Jeg har købt sukkermajs, porrer, busktomater, forårsløg, salater, hvide løg, dild, pebermynte og fæle chilier, som jeg glæder mig enormt til at prøve af.

Herudover har jeg en masse andre frørester fra sidste år, så der er rigeligt at gå i gang med. Fx har jeg gulerods-frø nok til at kunne brødføde en mindre landsby.

Planlægning af køkkenhaven

Jeg er helt ny i det her med planlægning af køkkenhaver, så jeg havde nemlig på forhånd kigget nogle
indkøbssedler igennem og kom frem til, at vi fx spiser enormt mange kartofler, løg og gulerødder her i huset.

I hvert fald fik jeg bekræftet, at der var nogle bestemte grøntsager, som jeg skulle satse på.

Sædeskifte

Jeg har ladet mig fortælle, at man ikke bare kan dyrke det samme igen og igen på ét stykke jord. Man skal skifte mellem afgrøderne og lade jorden "hvile".

Mon ikke det har noget at gøre med, at forskellige afgrøder bruger forskellige næringsstoffer i jorden og man på sigt kan udpine den? Og så er der sikkert også noget med sygdomme i jorden.

I hvert fald skulle jeg indtænke et sædeskifte i køkkenhaven.

Og jeg er kommet frem til denne model:

Kartofler/tomater --> Ærte og bønner --> rodfrugter --> bladgrønt.

Og det passer med ét bed til hver gruppe. Smart, ikke?




onsdag den 8. januar 2014

Åben eller lukket kompostbeholder?

Selvom jeg er helt grøn inden for havebrug, så står det klart, at kompost er nøglen til effektiv fødevareproduktion. Men hvad er bedst - en lukket eller åben beholder? 

Åben kompostbeholder - let, men ikke særlig pæn.
 Da jeg overtog mit hus for nogle år siden brugte vi en masse tid på at rydde op i haven. Og som resultat havde vi virkelig meget haveaffald.

Som alle andre, så kørte vi vores affald på genbrugspladsen og jeg tænkte aldrig videre over, hvor tåbelig det var. I hvert fald, hvis man ønsker at dyrke fødevarer i sin have.

Og hvorfor så det?

Kompost er guld værd

Lukket beholder
Jo, fordi kompost er en fantastisk effektiv måde at give jorden alle de stoffer tilbage igen, som vi hiver op, når vi høster vores grøntsager.

En stor del af vores køkkenaffald, smågrene, pap og græsafklip mm. ryger i kompostbunken og sidste år fik jeg masser af kompost lige til at stryge ud på bedene.

Lukket eller åben kompostbeholder?

I det første par år smed jeg alt haveaffaldet i en bunke og det virkede sådan nogenlunde. Det tog næsten et år før, at det var så omsat, at jeg kunne bruge det.

Jeg har godt nok hørt, at kompost slet ikke behøver at være så omsat, men jeg bryder mig ikke om, at der ligger stykker af æbler og gamle æggeskaller rundt omkring.

Og hvad så?

Kompost - perfekt til haven
Hurtigere kompost med en lukket beholder - måske

I år har jeg anskaffet mig en lukket kompostbeholder. Og min logik er, at den bedre holder på fugtigheden og jeg kan undgå, at der kommer utøj i min kompost. Her tænker jeg snegle, mus, rotter og lignende.

Plus, at jeg er tvunget til at hakke grene og den slags i mindre stykker. De kan ganske enkelt ikke være i den lukkede beholder, og derfor har jeg placeret en huggeblok ved siden af.

Og jeg har ladet mig fortælle, at kompostering går hurtigere jo mindre stykker komposteringsmaterialet er.

Jeg har desuden lagt mærke til, at dampen står op af kompostbunken, så der sker åbenbart et eller andet dernede. Måske skyldes det at bakterierne har taget over nedbrydningen?

Og så synes jeg, at det er langt pænere med en lukket beholder. Det er også vigtig, ikke.

mandag den 6. januar 2014

Den glade haveamatør

Drømmen om endeløse rækker af lækkert grønt, sunde børn og stråhat. Kan det lade sig gøre i en kedelig villahave? 

Kære læser,

30 kvm og selvforsynende?
Velkommen til bloggen "Haven I Maven".

Målet med bloggen her er ganske simpelt:

At eksperimentere med min 30 kvm. køkkenhave og finde ud af, hvor meget det er muligt at producere af grønt.

Måske kan jeg ligefrem blive delvist selvforsynende?

Og uden at jeg har nogen som helst erfaring eller ekspertise udi det havelige.

Men jeg er en glad amatør, og jeg er sikker på, at det kan blive fantastisk godt. 

Hilsen

M.Hansen
Haveamatør og ejer af 30 kvm. køkkenhave

Operation gravefri køkkenhave

At anlægge en køkkenhave kræver gravearbejde. Eller gør det? Her er mit bud på, hvor du kan lade spaden blive stående og lade din lokale avis gøre gravearbejdet.

Regnorme er mægtig glade for at grave, og de er gode til det. Derfor giver det slet ingen mening, at jeg, som ikke gider at grave skal gøre det.

Så jeg fik en tanke, mens jeg sad og læste avis.


Lad skovlen ligge og regnormene grave
Aviser og regnorme

Hvis jeg nu markerer, hvor køkkenhaven skal være og herefter lægger en masse aviser ud. Mon så ikke, at aviserne kan bortskygge græsset?

Og hvor der er dødt plantemateriale og mørkt er der masser af regneorme, ikke?

Hvis min tankerække holder, så burde regnormene nedbryde græstørvet og aviserne under jorden og komposten i løbet af vinteren.
25 kvm klar til næste forår.
Og voilá! Ingen gravearbejde til mig og jorden er fri for græs og ukrudt. Klar til en køkkenhave.

Muligvis skal jeg ud med greben for at løsne op i jorden, men det er langt at foretrække frem for at reolgrave 25 kvm.

Jeg glæder mig til foråret for at se, om jeg virkelig slipper så let.